FCI Standard Nr 262 16.06.1999 (EN) (ORG 1987)

JAPANSK SPIDS (NIHON SUPITTSU)

Oprindelsesland: Japan

Anvendelse: Selskabshund

Klassifikation: FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type), Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer) Uden brugsprøve

Historie: Forfaderen til den Japanske Spids siges at være den store, hvide Tyske Spids, som blev bragt til Japan omkring 1920 via Sibirien og den nordøstlige del af Kina. Omkring 1921 blev racen udstillet første gang på en hundeudstilling i Tokio. Nogle år senere, i 1925, blev to par Hvid Spids importeret fra Canada, og indtil omkring 1936 fulgte importer fra Canada, USA, Australien og Kina. Med tiden blev deres afkom krydset for at frembringe en bedre race. Efter 2. Verdenskrig – i 1948 – blev den formelle standard for racen fastlagt af den Japanske Kennelklub, og den har været gældende indtil nu.

Helhedsindtryk: Beklædt med en overdådig, rent hvid pels, med tilspidset næseparti, trekantede og opretstående ører og en busket hale, båret ind over ryggen. Dens konstitution er robust, og helheden er i god balance. Hundens harmoniske skønhed skaber en livfuldhed og værdighed, som sammen med den elegante fremtræden er særegen for denne race.

Proportioner: Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11.

Temperament: Intelligent, munter og venlig, med skarpe sanser. Støjende adfærd er uønsket.

Hoved: Af størrelse svarende harmonisk til kroppen, moderat bredt og afrundet

Skalle: Panden er moderat udviklet. Den bageste del af skallen er bredest.

Stop. Markeret Næse: Lille, rund og sort

Næseparti: Tilspidset, let afrundet fortil og helt harmonisk. Læberne er stramme og foretrækkes sorte.

Kæber, bid: Hvide og stærke tænder med saksebid

Øjne: Moderat store, mandelformede, let skråtstillede og mørke. Øjenrandene er sorte.

Ører: Højt ansatte, små, trekantede og opretstående. De er fremadrettede og ikke placeret for langt fra hinanden.

Hals: Moderat lang, med veludviklede muskler

Krop

Manke: Høj

Ryg: Lige og kort

Lænd: Bred

Bryst: Bredt og dybt med godt hvælvede ribben 

Underlinie: Bugen er godt optrukken.

Hale: Højt ansat, moderat lang og båret ind over ryggen

Lemmer: Forpart: Godt skråtliggende skuldre, lige underarme og god albuetilslutning

Bagpart: Muskuløs, med moderat vinkling i knæ- og haseled

Poter: Kattepoter. Trædepuderne er tykke og ønskes - som kløerne - sorte.

Bevægelse: Kvik og energisk

Pels: Hårlag: Yderpelsen er lige og udstående. Underulden er kort, blød og tæt. Pelsen er kort på forhoved og ører, på forsiden af underarmene og neden for haseleddet, mens den i øvrigt er meget fyldig og lang, især fra halsen over skuldrene til brystet, hvor den danner en smuk halskrave. Også halen har et langt og rigeligt hårlag.

Farve: Rent hvid

Størrelse: Skulderhøjde: Hanner 30–38 cm – tæver en smule mindre.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.

•Overbid eller underbid

• Hårdt oprullet hale

• Skyhed, støjende adfærd.

Diskvalificerende fejl:

• Aggressive eller for sky hunde

• Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres

• Hængeører

• Halen ikke båret ind over ryggen.

Bemærk:

• Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

• Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Ω Ω Ω Standarden udgivet af FCI 16 JUNI 1999

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité OKTOBER 2015 ¤ ¤ ¤

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 2000 ¤ ¤ ¤